Så langt væk – og alligevel hjemme
For få år tilbage var jeg på en udfordrende ferie på Filippinerne. Vi boede på Coco Beach – et dejligt sted, men vi ville ud og opleve øen. Så vi og nogle andre gæster
drog glædeligt af sted i en lille jeep uden at tænke nærmere over, at den værste tyfonperiode var på vej. Vi strandede på en lille ø – i orkan og et himmel og hav der,
stod i et. På øen var der en jungle med slanger og aber og et lille hus med et ikke fedt køkken, udendørs bar og seks levende ”værelser”, der stank af petroleum – intet andet.
Da vi vågnede den første morgen var det altså ikke med håbet om at få noget som helst
spiseligt til de tomme maver. Overraskelsen var dog stor, der da på morgenbordet stod en pakke Wasa-knækbrød. Så langt væk – og alligevel hjemme.